DKK 1.000,00 Ekskl. kortgebyr

Sommerkursus 2017 Aalborg

08.08.2017 9:30 RAMA Aalborg, Aalborg
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 1.000,00 Ekskl. kortgebyr

Kurset giver unge rytmiske musikere en enestående mulighed for at få topkvalificeret undervisning på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg. Kurset varer fra d. 8. august kl. 9.30 til d. 11. august kl. 15.30.

Der udbydes undervisning i:
Hold 1: Klaver, bas, guitar og trommer
Hold 2: Rytmisk sang
Hold 3: Elektronisk musik

Se praktisk info nederst.

Hold 1: Klaver, bas, guitar og trommer
For øvede musikere. Alder: minimum 15 år.
Kurset er inspireret af den intensive undervisningsform på ”Drummers Collective” i New York.
Al undervisningen foregår på dit hovedinstrument, og som deltager kan du forvente en markant styrkelse af dine instrumentale færdigheder.
Kurset består af undervisning på små hold, soloundervisning og øvetid.

Se mere her: https://www.musikkons.dk/index.php?id=3630

Hold 2: Rytmisk sang

For øvede, rytmiske sangere mellem 15 og 25 år.
Kurset fokuserer hovedsageligt på udvikling af - og forståelse for - den individuelle, personlige stemme samt stemmen brugt i legende, opfindsomt og tæt samvær med andre. Du vil på kurset desuden blive introduceret til forskellige øvelser og metoder, der kan sparke din sangskrivning godt i gang.

Se mere her: https://www.musikkons.dk/index.php?id=3631

Hold 3: Elektronisk Musik
For øvede E-musikere, der gerne vil blive bedre til at skabe fed, original og spændende elektronisk musik.  Alder: minimum 15 år.
På kurset arbejdes der med komposition og produktion af elektronisk musik og lyd. Målet er at hjælpe eleverne med at opnå de kreative og tekniske kompetencer, som fremadrettet hjælper og inspirerer dem til at skabe deres egen musik.

Se mere her: https://www.musikkons.dk/index.php?id=3632

PRAKTISK INFO

Pris
Prisen er kun 1000,- kr. for de fire dage kurset varer.
Betalingsfristen er den samme som tilmeldingsfristen: 15. juni 2017.
Betaling sker med betalingskort i direkte forbindelse med elektronisk tilmelding her på siden.

Lokaliteter
Kurset foregår på Det Jyske Musikkonservatoriums Aalborg afdeling i Musikkens Hus.
Vi råder over fantastiske faciliteter og undervisningslokaler, som vi glæder os til at vise dig!

Forplejning
Der vil være morgenmad den første dag og mulighed for “smør selv” frokost hver dag.

Tilmelding
Udfyld tilmeldingsblanketten  her i det videre forløb.
Du skal tilmelde dig snart og senest den 15. juni 2017.